Den gode gåtur
Lær din hund at gå pænt i snor
Du er ikke alene, hvis du oplever udfordringer med din hund på de daglige gåture.
Heldigvis er det aldrig for sent at gøre noget ved det og jeg vil rigtig gerne vise dig, hvad du skal gøre for at skabe en god tur for både dig og din hund.
Følger du mit træningsprogram “Den gode gåtur”, vil du opleve:
- At du får en meget bedre kontakt til din hund
- At din hund kan gå i snor uden at trække
- At du med ro kan håndtere de situationer, der opstår på turen (møde med biler, gående, andre hunde osv.)
- At din hund generelt er mere rolig før, under og efter gåturen
Når først du har lært din hund, hvordan jeres gåture skal se ud, kan du se frem til en masse fantastiske ture de næste mange år.
Træningsprogram og trin for trin videoer
Jeg oplever, at mange hundeejere oplever udfordringer med deres hund på de daglige gåture. Det kan eksempelvis være, at hunden trækker, at den ikke er til at komme i kontakt med, den gør af fremmede, vil hilse på alt og alle mm. Fællesnævneren for de frustrerede hundeejere jeg møder er, at gåturene på ingen måde er behagelige og de ønsker hjælp til at ændre det.
Jeg har derfor lavet et træningsprogram, der hjælper dig og din hund med at få en bedre kommunikation, så I begge kan nyde turen allerede fra det øjeblik, du spænder snoren på.
Programmet består af i alt 12 lektioner. Her viser jeg dig trin for trin, hvad der skal til for at opnå en fantastisk og mere rolig gåtur. Selve øvelserne i programmet strækker sig over 9 uger.
Der er udførlige instruktionsvideoer til alle øvelser, så du ved, hvordan du skal gribe træningen an. Du har også mulighed for at printe alle vejledninger ud.
Jeg anbefaler træningsprogrammet “Den gode gåtur” til hunde i alderen 6+ måneder. Er din hund yngre eller ældre uden så meget træningserfaring, vil jeg anbefale dig at starte med mit program til basistræning. Her lærer du og din hund en række uundværlige basisøvelser, herunder “gå pænt-øvelsen”, som jeg refererer til i træningsprogrammet “Den gode gåtur”.
TRÆNINGSTUR MED ENZO I AALBORG
TRÆNINGSTUR MED ENZO I AALBORG
Jeg har selv fulgt træningsprogrammet “Den gode gåtur” med min skønne labrador Enzo. Her er han på en tur med mig i Aalborg og han er ved at blive rigtig god til at følge mig, selv i nye omgivelser med mange forstyrrelser.
Vi bor i en lille by udenfor Aalborg, så Enzo kommer ikke i byen til daglig. Men når man træner derhjemme og får indlært nogle gode principper, så får man alligevel en del foræret selv i nye omgivelser.
Jeg starter altid line-træning med en lang løs line, da jeg ønsker, at det at gå hos mig skal være helt frivilligt. Det er så mit ansvar, at Enzo får lyst til at gå ved mig og og følge mig. Derfor starter jeg altid min træning i omgivelser med få forstyrrelser.
Når man træner på denne måde, så kan man senere skifte til en kortere line uden at opleve træk i linen, da det er blevet helt naturligt for hunden at følge os. Med træningen får vi nemlig skabt et godt samarbejde og fælles sprog for, hvordan en gåtur skal se ud.
Jeg elsker selv denne måde at træne på, fordi man kan træne uden en masse træk i linen, frustrationer eller skæld ud.
Alt foregår roligt og positivt og det er præcis dét, som giver ikke bare et godt samarbejde, men også nogle gode gåture i hele indlæringsperioden.
Alt dette får du adgang til
Udstyr til gåturen
Tips til gåturen
Vigtige forudsætninger
Træningsprogram
Roligt ud ad døren
Rolig start
Gå pænt i line
Gå fri i line
Aktivering på turen
Sikkerhedsafstand
Roligt hjem
Geare ned
BUMLE HAR LÆRT AT FØLGE SIN MOR
BUMLE HAR LÆRT AT FØLGE SIN MOR
Engang trak Bumle sin mor afsted, hver gang de gik tur. Det gør han heldigvis ikke længere, for hans mor Julie har lært ham at gå pænt.
“Jeg er gået fra at have en hund, der trækkede armen af mig, hver gang vi gik tur og gåturen var en sur pligt til nu at have en hund, der går så pænt ved min side og gåturen er nu blevet en fornøjelse.”
Julie og Bumle er mega seje, for de har skabt den positive forandring helt selv ved at følge træningsprogrammet “Den gode gåtur”.
“Det er korte og lærerige videoer, som er virkelig rart, da jeg hurtigt kan miste fokus, hvis videoerne bliver for lange. Jeg har fået mere selvtillid, fordi jeg kan jo godt selv træne min hund og jeg føler mig nu som en bedre hundeejer.”
Tak Julie og Bumle for at dele jeres historie❤️
Agnes på 16 uger træner også "gå pænt i snor"
Agnes på 16 uger træner også "gå pænt i snor"
Heidi træner også “gå pænt” med sin hvalp Agnes på 16 uger og som I kan se, er Agnes allerede blevet rigtig god til at holde kontakt.
Agnes har en storebror Alfred på 3 år og Heidi træner regelmæssigt med dem begge.
“Agnes har lært utrolig meget på kort tid pga. Vild med Poter. Alfred var ca. 1 år, da vi meldte os ind og han er blevet en mere rolig hund, efter vi har trænet med Vild med Poter. Det har givet en god mavefornemmelse om, at vi gør det rigtige ved hundeopdragelse.”
“Alfred på 3 år var reaktiv over for andre hunde, efter han var blevet bidt af en større hund, men med hjælp fra Vild med Poter er det i dag minimalt af situationer, hvor han reagerer mod andre hunde,” fortæller Heidi.
Det er virkelig godt gået! Tak Heidi for at dele din historie❤️
Jeg hjælper dig hele vejen
Det er min mission at give dig de bedste forudsætninger for at skabe et skøn gåtur for dig og din hund.
Har du spørgsmål til videoerne, eller er du usikker på, om du er på rette vej, kan du altid søge hjælp i vores fantastiske Facebook-fællesskab. Her har du også mulighed for at få individuel feedback, hvis du uploader videoer af din træning. Jeg er klar til at støtte og hjælpe dig hele vejen.
HUSK at du som medlem får adgang til 450+ videoer i mit medlemsunivers. Ud over træningsprogrammet “Den gode gåtur” får du adgang til en masse hvalpetræning, alene hjemme-træning, basistræning, hverdagslydighed, mental aktivering samt en lang række sjove tricks og lege for både dig og din hund.
Jeg glæder mig til at byde dig og din hund velkommen.
Hvad siger mine medlemmer?
Jeg er ny vapsemor for denne smukke lille race og synes jeg gerne ville have et netværk, hvor jeg kunne spørge om råds i forhold til at have en lille ny hvalp, og da jeg meldte mig ind, havde jeg aldrig troet, at jeg ville få så mange nye hundevenlige svar på mine mange skøre spørgsmål. Sikke et fantastisk internt netværk der er, når man er medlem. Jeg har tegnet et for evigt medlemskab, da jeg så i oversigten at alle aldre gennemgås. Så for mig har det gjort en kæmpe forskel. TAK til Vild med Poter for denne fantastiske mulighed 🙂
Gitte Guldhammer
Vi har fra start fået et fantastisk udgangspunkt for at få en dejlig hund. Vi har lært vores hund at være alene og være selvstændig – og finde roen. Og så er man blevet en del af et fællesskab, hvor man oplever, at man ikke står alene med ens udfordringer med en hvalp (og dem er der nok af). Det var virkelig en gave at have én metode at gå ud fra, og så arbejde konsekvent med det. For som hvalpeejer er der virkelig en jungle at navigere i alle mulige tilgange og do’s and don’ts. Her var det hele samlet og vi har altid kunne finde svar på vores udfordringer. Og så er det jo fantastisk, at Michael tager sig tiden til at svare på alle enkelte Facebook opslag – man føler sig virkelig grebet. Tak!
Clara Danmand Haahr
Det har givet mig en vildt god forståelse for min hund. Hvordan den reagerer i forskellige situationer og hvordan håndterer jeg det så. Hvad er helt normalt og hvad kan man egentlig forvente. Jeg har fået og får stadig de bedste redskaber til at træne min hund alt efter alder og niveau og så fedt at man lige kan gå ind og gense videoerne, når der lige kommer et bump på vejen. Jeg vil anbefale det til alle. Både hvis man har en travl hverdag og ikke orker hundetræning på et bestemt tidspunkt, men også hvis man går til hundetræning. Her er så mange gode fif og man kan træne, når man har tid og lyst. Alle som har hund burde være medlem af Vild med Poter.