Kontakt

Teorilokalet:  Sådan starter du med at træne kontakt.

Tora 8 uger: Jeg er noget udfordret ved opstarten af kontakt-øvelsen, da Tora slet ikke viser interesse for mig. Men jeg er tålmodig og bliver ved, indtil vi får en succes. Tålmodighed er meget vigtigt, når vi træner med en hvalp, som jo slet ikke ved, hvad det er, vi ønsker af den.

Tora 10 uger: Tora har nu fanget, hvad kontakt-øvelsen går ud på.

Tora 12 uger: Læg her mærke til, at jeg afventer med at starte øvelsen, til Tora er klar. Hvis din hvalp/hund er ukoncentreret, så undgå at bruge en masse kommandoer, men afvent med ro, indtil hunden tager kontakt til dig.

Tora 14 uger: Vi træner nu kontakt i andre omgivelser med flere stimuli. Det er altid en god ide at lade hunden undersøge det nye sted, før I starter med at træne.

Tora 17 uger: I dag er Tora og jeg taget i skoven for at træne. Der er en indhegnet hundeskov ved siden af, så der er masser af stimuli på. Jeg har fokus på at vise hende øvelserne præcis som derhjemme, så der ikke er forskel på om vi er ude eller hjemme. Når omgivelserne er nye, medvirker de velkendte øvelser til at give ro. Ønsker du en rolig hund ude, er det desuden vigtigt, at du selv formår at bevare roen.

Tora 6,5 måned: Tora og jeg træner i dag kontakt på en rasteplads, hvor der er masser af forstyrrelser. 

Fra Facebook: Her viser jeg, hvordan jeg starter med at træne kontakt allerede fra Sally er 8 uger. 

Fra Facebook: Her træner jeg kontakt og nej med Sally på 9 uger.

Sally 9 uger: Vi træner kontakt i haven. Jeg starter med at sidde på knæ, så vi er tættere på hinanden.

Sally 12 uger: Sally er i denne video lidt ukoncentreret, men jeg afventer blot med at fortsætte til hun er klar. Til sidst prøver jeg at ryste armene for at gøre øvelsen lidt sværere. Læg mærke til, at jeg altid belønner inde fra kroppen.

Sally 15 uger: Vi er nu gået uden for haven og jeg står nu op under øvelsen. I kan fint rette jer mere op, end jeg gør her. Jeg øver fortsat med forstyrrelser for at gøre hende stærkere i kontakten til mig.

Sally 18 uger: Vi træner nu på en større plæne lidt væk fra, hvor vi bor. I kan se, at Sally bliver bedre og bedre til at holde kontakten til mig trods forstyrrelser.

Sådan laver du øvelsen

Tip

Har du en hvalp eller en lille hund, så sæt dig på hug, når du starter på denne øvelse.

Typiske udfordringer

Du vil måske opleve, at din hund kun har øje på godbidden i din udstrakte hånd, eventuelt snapper efter den. Her er det vigtigt, at du forholder dig roligt og ikke siger noget. Du må altså ikke forsøge at lokke den til at kigge på dig. Vær tålmodig og lad hunden tænke selv. Beløn straks, når hunden tager øjenkontakt.

Hvorfor denne øvelse?

Ønsker du at opnå et godt samarbejde med din hund, er det afgørende, I har god kontakt. Med denne øvelse lærer din hund, at det kan betale sig at fravælge andre stimuli for i stedet at tage øjenkontakt til dig.

Hvornår kan jeg starte med at træne denne øvelse?

Al lydighed starter med god kontakt mellem dig og din hund. Derfor er kontaktøvelsen afgørende i jeres træning. Start indlæringen så tidligt som muligt, gerne fra hvalpen er 8 uger. Lav få gentagelser nogle gange om dagen.  

Det er samme fremgangsmåde, om du har en hvalp, unghund eller voksen hund. 

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.